Menu

Jobs at Labotek

Jobs at Labotek

 

Develop a career with a leader in plastic manufacturing equipment


Are you considering a career with a global player in the plastic granule processing industry?
Build your career with us.

We are always looking to hire talented individuals. Please send your resume and application to job@labotek.dk and we will get back to you shortly.

 




Strategisk indkøber med potentiale

– Har du erfaring med strategisk indkøb/procurement og har du ambitioner, interesse og potentiale til ansvar og ledelse?

Ønsker du:

  • At være ansvarlig for firmaets indkøbsteam, som består af dig og en operationel teknisk indkøber, der vil referere til dig.
  • At blive en del af én af Europas førende producenter inden for deres nicheområde, i en industri, der er i stor vækst.
  • Udfordringer og udviklingsmuligheder, og motiveres du af beslutningskompetence og resultatskabelse
  • At blive en del af en virksomhed, der er på en spændende rejse med tykke ordrebøger, en større produktionsoptimering og en omfattende digitalisering.
  • En kombination af strategiske og operationelle indkøbsopgaver

Du tilbydes bl.a. en flad ledelsesstruktur og frihed under ansvar:
Du bliver del af en global virksomhed med en flad ledelsesstruktur, hvor vi går op i frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og ledelse udøves med hjerne og hjerte. Du får et spændende job, som du selv kan sætte dit præg på, og du får fleksibilitet i din hverdag. Oveni får du rige muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling, så du kan få ny viden, når og hvor du behøver det. Du bliver del af et stærkt fællesskab med plads til sjov og godt humør i hverdagen, og hvor vi altid er klar til at give hinanden en hånd. Og sidst men ikke mindst så sikrer vi dig selvfølgelig en grundig onboarding, så du kommer godt fra start, og gode kollegaer står klar til at tage godt imod dig.

Løn og vilkår modsvarer vores forventninger til dig, og hvad markedet ellers tilbyder. Vi har frokostordning og andre goder, der gør det rart at være en del af Labotek. Der er endvidere aktiviteter på kryds og tværs, som du kan deltage i efter lyst og behov.

Dine opgaver vil bl.a. være:
Ledelse af afdelingen, herunder sikre at indkøbsafdelingen fungerer optimalt. Du vil indgå leverandøraftaler, og sørge for fastlæggelse af rabatter, leveringstid og –betingelser m.m.

Strategiske:

  • Udfordre og optimere indkøbsstrategi
  • Gennemgå, udvikle og forhandle tidligere indgåede aftaler og rammeordrer, samt sikre kritiske emner
  • Stakeholder og vendor management
  • Lede kontrakt- og prisforhandlinger selvstændigt
  • Udarbejde og drive en strategi for leverandørperformanceevaluering.
  • Medvirkende til at udarbejde en outsourcing strategi
  • Sammen med QA, sikre at firmaet lever op til kravene om miljømæssige tiltag for leverandørvarer
  • Deltage i projekt- og kravsspecifikation for indkøbsafdelingen for implementering af nyt ERP-system

Operationelle:

  • Indkøb til projekter og efter disponeringslister
  • Godkendelse og behandling af indkommende faktura
  • Kvalitetssikring og opfølgning på stamdata
  • Fokus på lagerværdi og søge stock rotationsmuligheder

Du er/har:

Fagligt:

  • Indgangsvinklerne til jobbet kan være mange, men du har erfaring med strategisk indkøb – måske fra en teknisk produktionsvirksomhed – og du finder dig også godt tilpas i det operationelle
  • Kan begå dig ubesværet på engelsk i både skrift og tale.
  • Fremragende Excel- og IT-kompetencer

Personligt:

  • Løsningsorienteret, positiv, serviceminded og imødekommende. God til at skabe relationer
  • Ærlig og samvittighedsfuld og du følger dine opgaver til dørs
  • Engageret og nysgerrig.

Din ansøgning:
Eksternt bureau deltager i rekrutteringen. Send din ansøgning på mail til Hurecon på mp@hurecon.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til konsulent Margaret Petersen på mobil 20 49 54 51. Hurecons adresse er: Centervænget 19 st. tv., 3400 Hillerød.

https://www.jobindex.dk/jobannonce/480206/strategisk-indkoeber-med-potentiale

 

Softwareingeniør

Softwareingeniør søges 

Grundet øget ordretilgang, søger vi en softwarekyndig person med erfaring inden for styringsteknik.

Du vil blive en del at vores tekniske projektafdeling som i dag allerede består af Projektledere, tekniske tegnere, El-ingeniør og softwareingeniør.
Afdelingen har ansvaret for at varetage, dimensionere og vedligeholde Laboteks tekniske applikationer og produkter med korrekt dokumentation. Endvidere at gennemføre projekter, samt bistå med relevant viden i udviklingsprojekter.
Afdelingen har en stor berøringsflade med resten af virksomheden, og eksterne interessenter i hele verden.

Erfaring:
- PLC-programmering
- Siemens TIA Portal
- El-dokumentation

Kendskab til nedenstående vil være en fordel:
- Design af elektriske installationer og styretavler
- Frekvensomformere
- SCADA
- ASI-moduler
- E-CAD (E-plan, PC Schematics, e.l.)

Relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. automationstekniker, elektriker, e.l.

Du får muligheden for at sætte dit aftryk i en teknologisk virksomhed med flad struktur, i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Nøgleord som kvalitet, struktur og kommunikation…

Vi tilbyder:
• Gode, kollegiale arbejdsforhold
• Madordning
• Fleksible arbejdstider
• Løn efter kvalifikationer

Vi har en meget uformel omgangstone og du vil hurtigt føle dig velkommen.

Interesseret?
Send din ansøgning på mail til THP@labotek.dk - Vi screener indkomne ansøgninger og kalder ind til samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Thomas Pedersen på 2270 7545.
Startdato: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på DIG.

 


Træt af at gå i rundt i kulden? - kom ind i varmen…
Elektrikere/tavlebyggere til test- og/eller montageafdeling

Grundet øget ordretilgang, søger vi elektrikere, styringstavlebyggere eller folk med el-teknisk kendskab til vores dynamiske produktionsteam på daghold.

Dine hænder er skruet rigtig på, og du har et par skarpe øjne
Her hos os kan arbejdsopgaverne være meget alsidige, da vi producerer både standardmaskiner og større projektsystemer. Vi mangler både elektrikere og personer til tavlebygning/fortrådning af styretavler, samt også et sæt ekstra hænder i vores testafdeling.
Omhyggelighed og sans for kvalitet er ligeså vigtige ingredienser for dig som de er for os.
Den rigtige indstilling frem for erfaring.

Indgangsvinklerne til jobbet kan være mangeartede men det vigtigste er, at:
• Du har hænderne skruet godt på og er vant til brug af håndværktøj
• Du har erfaring fra montage- og/eller fortrådningsopgaver inden for produktion af maskiner
• Du kan læse og forstå et el-diagram
• Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
• Du er ansvarsbevidst, pålidelig og mødestabil
• Du er lærenem og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver

Resten skal dine nye dygtige kolleger nok hjælpe dig med at få lært.

Vi tilbyder:
• Gode ordnede arbejdsforhold
• En fast stilling på timeløn
• Grundig oplæring
• Madordning
• Gode kollegaer
• Fleksible arbejdstider

Vi har en meget uformel omgangstone og du vil hurtigt føle dig velkommen.
Aflønning sker efter kvalifikationer, og i overensstemmelse med gældende overenskomstregler.

Interesseret?

Send din ansøgning på mail til MVR@labotek.dk - Vi screener indkomne ansøgninger løbende og kalder ind til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Production Manager, Morten Rasmussen på 2270 7542.
Startdato: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på DIG.

 

 

Sales Engineer

Søg stillingen… eller få mere at vide

 

Om virksomheden:
Labotek A/S blev grundlagt i 1943 og er et selskab i den velrenommerede og økonomisk velfunderede danskejede I.K.I. Invest koncern.

Vores hovedsæde er beliggende tæt ved Frederikssund i skønne, landlige omgivelser. Vi har igennem årene været pioner inden for udvikling af banebrydende løsninger af høj kvalitet, som henvender sig til plastindustrien. Virksomheden er i dag en af de førende globale leverandører af udstyr til tørring, transport, dosering og opbevaring af fritflydende granulater og pulvermaterialer. Virksomhedens udstyr er udviklet på basis af de nyeste teknologier og designet til at reducere energiforbruget til det absolutte minimum. Vi distribuerer vores maskiner og anlæg gennem ca. 45 forhandlere og agenter World Wide, vores 4 søsterselskaber i UK, Indien, Sverige og Tyskland samt gennem egen salgsorganisation.
Virksomheden er DS/ISO 9001 certificeret, og har i dag ca. 50 medarbejdere tilknyttet hovedkontoret nær Frederikssund.